LEGO-90-års-fejring

Vær med til at fejre 90 år med LEGO® leg Køb billet nu

90 år med LEGO® leg

LEGO® fans i alle aldre inviteres til verdens bedste legeaftale i verdens største LEGO legehus. Vi har rammerne og har fyldt huset med 25 millioner LEGO klodser – det eneste du skal, er at tage dit legehjerte med. Så går legen og læringen helt automatisk hånd i hånd, mens I nyder en fridag med at foretage jer noget af det allervigtigste. Nemlig at lege!

LEGO-90-History-Collection

History Collection

Dyk ned i History Collection – det officielle LEGO museum for at genfinde dine yndlings barndomsminder i form af gamle LEGO æsker. Du kan samtidig få et overblik over LEGO Koncernens udvikling de sidste 90 år. ​

LEGO-90-Oplevelseszoner

Oplevelseszonerne

Legen er i centrum og i LEGO House skal du udforske alle Oplevelseszoner og legepladser – hver af dem har fokus på de fem kernefærdigheder, der understøttes når man lærer gennem leg. ​

LEGO-90-Masterpiece-Gallery

Masterpiece Gallery

Igennem 90 år har børn udforsket LEGO klodsen og dens uendelige muligheder, og mange tager kærligheden til klodsen med op i voksenalderen. I Masterpiece Gallery kan du opleve nogle af de vildeste LEGO mesterværker bygget af voksne fans.

LEGO lagkage i LEGO House

90 års jubilæum for LEGO Koncernen

10. august - 2. oktober 2022

Den 10. august er det den officielle "World Play Day", hvor legen skal hyldes! Fra 10. august til 2. oktober kan du være med til at fejre 90 år med leg i LEGO House. En kæmpe roterende LEGO lagkage, der hylder de sidste 90 års opfindelser indenfor LEGO leg, vil blive udstillet. Du kan også gå på skattejagt i World Explorer, bygge et stykke fødselsdagskage i Creative Lab eller samle din egen minifigur og smække den på forsiden af årets store fødselsdagsmagasin.

Den vildeste kageopskrift

Bagetid i alt = 978 timer

Fremgangsmåde:
Tag 94.128 LEGO klodser og sæt dem sammen, klods for klods. Tilføj historiske referencer fra 90 år med LEGO leg og kreativitet i ni forskellige lag. Placer de ni lag ovenpå hinanden og giv den et spin indtil du vækker historierne til live og du kan nyde synet af den vildeste LEGO lagkage. 

Se Videoen